Fødder og gigt
Har du konstateret sygdomme, der stiller krav til fodtøj og indlæg, er det vigtigt, at du lytter til din behandlers råd. Egne eksperimenter kan have alvorlige følger. Vi og vores forhandlere rådgiver gerne, men det er din behandler, der har adgang til din sygdomshistorik - derfor er behandlernes rådgivning meget vigtigt.
Hvad sker der med fødderne, når man har gigt?
Vi skal alle passe godt på vores fødder – men gigt kræver ekstra opmærksomhed på fødderne og omhyggelighed ved valg af fodtøj. Der findes mere end 200 gigtsygdomme. Mange af dem har en del symptomer til fælles – men hvor kraftige de er, og hvordan de påvirker den enkelte, varierer fra sygdom til sygdom – og fra menneske til menneske.
Smerter og stivhed i leddene er den store fællesnævner for de allerfleste gigtsygdomme. Symptomerne kan veksle, så du i nogle perioder ikke mærker noget videre til din gigt, mens du i andre perioder kan være meget generet og påvirket.
Jo tidligere i forløbet du får en diagnose og kommer i behandling, jo bedre.
Der er mange typer af gigt
Fodsmerter fra gigt kan være meget plagsomme og lettere invaliderende for rigtig mange mennesker.
Der er forskellige gigtsygdomme, der har betydning for fødderne, men de oftest forekommende er leddegigt, slidgigt, urinsyregigt og psoriasisgigt.
Leddegigt / Artritis
Leddegigt er en inflammatorisk, autoimmun kronisk sygdom. Det betyder kort fortalt at man får en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene som ikke skyldes bakterier.
Årsagen til leddegigt skyldes ændringer i immunsystemet. De led, der angribes, vil typisk være hævede og gøre ondt. Man vil også føle sig mere træt, evt. få feber og gå ned i vægt, og det kan være svært at komme i gang om morgenen pga. stivhed i kroppen.
Slidgigt / Artrose
Slidgigt er en kronisk lidelse, der gradvist og ganske langsomt ødelægger de angrebne led.
Man ved ikke helt, hvorfor nogle mennesker får slidgigt. Men faktorer som arv, alder, hårdt belastende arbejde, andre gigtsygdomme og tidligere skader i kroppens knogler kan provokere til slidgigt.
Urinsyre / Podagra
Urinsyregigt kaldes på latin arthritis urica og er også kendt under navnet podagra, som er betegnelsen for urinsyregigt i storetåen. Men også andre led kan angribes, f.eks. ankelled, knæled, håndled og fingerled.
Symptomerne udvikles i løbet af få timer og viser sig ved, at de ramte led gør meget ondt og bliver ømme, samtidig med at de hæver og bliver røde.
Psoriasisgigt
Psoriasisgigt er en ledsygdom, der ofte rammer et eller flere led på fingre eller tæer - men der kan også opstå smerter i ryg og lænd eller smerter i leddene i arme og ben.
10 - 30 % af personer med hudlidelsen psoriasis udvikler psoriasisgigt.
Hvad betyder gigt for dine fødder?
De fejlstillinger, som oftest rammer mennesker med gigt, er hammertæer, knyster, platfod eller at fodens led drejer sig, så udsatte steder belastes kraftigt. Når der kommer for meget tryk på steder på foden, der ikke er beregnet til at få så meget tryk, går huden straks i gang med at producere mere hud for at beskytte de udsatte steder. På disse punkter kan der dannes meget hård hud, som også for mange vil være en kombination med ligtorne.
Mange oplever også negleforandringer som i nogle tilfælde fører til nedgroede negle. Det bliver smertefuldt at bevæge sig og mange ændrer sin måde at gå på og oplever derved også smerter andre steder i kroppen.
Samtidig kan du være uheldig og lide af stive led, nedsat bevægelighed i leddene og svage muskler, som gør situationen værre.
Hvad kan du selv gøre?
- Hold dig opdateret om din sygdom – lær den at kende – og lær at kende dine begrænsninger og se dine muligheder.
- Læg en kortsigtet og en langsigtet behandlingsplan for sygdommen sammen med din læge og eventuelt reumatolog.
- Dyrk motion – find det niveau, der passer dig
Andre gode ting du kan gøre for at forebygge
- Gå regelmæssigt til fodterapeut
- Snak med din fodterapeut om der er behov for indlæg eller andre former for aflastninger og få gode råd til valg af fodtøj.
Læs mere om tilskud til fodbehandling – indlæg eller ortopædisk fodtøj hos gigtforeningen.
Motion
Vi ved jo, at vi skal bevæge os så meget som muligt, da det er sundt. Men det er ikke nemt at gå eller løbe, hvis det gør ondt. Har du smerter i fødder – ankel – hofte – knæ – ryg - så få det undersøgt, så du kan gøre noget ved det eller forebygge det.
Husk at man behøver ikke gennemføre en Ironman for at gøre noget godt for sig selv og sit helbred. Almindelig gang – det at gå sig en tur er godt for både krop og sjæl. Hvis man går en halv time hver dag kan man hurtigt mærke om man kan gå lidt længere og lidt hurtigere for hver gang.
Et besøg i varmtvandsbassin kan også være rigtig godt - da kan man få lavet en del øvelser, man måske har besvær med at få lavet, når man ikke er i vandet. Og man bliver godt varmet igennem.
Der eksisterer et hav af forskellige måder at motionere på. Det er vigtigt, at det, du vælger, passer til dit niveau, behov og ønsker. Husk, det skal være sjovt at motionere!
Bliv inspireret til en sundere hverdag
Se her, hvordan Gigtforeningen anbefaler at du bringer en smule mere motion ind i dit liv.
Valg af fodtøj
Der er så meget forskelligt fodtøj at vælge mellem – og det kan være svært at vide, hvad der er godt og fornuftigt fodtøj. Der er forskel på om fodtøjet skal bruges til fest, hverdag eller motion. Det daglige fodtøj skal være noget af det bedste du har og være godt for dine fødder. Fodtøj skal beskytte dine fødder og være med til at din gang er så naturlig som mulig.
Sko skal passe til fødderne – fødderne skal ikke tilpasses skoene! Fødderne bliver ofte påvirket når man har gigt – derfor er dit valg af fodtøj til fødder med gigt vigtigt. Fodtøjet skal være langt nok og bredt nok – og kunne sættes godt fast på foden med velcroremme eller snøre. En god stabil hælkappe sikrer, at du får den støtte, du har behov for. Der skal også være højt til loftet over tæerne, så du ikke får tryk ovenfra. Har du hammertæer eller knyster er det ekstra vigtigt, at der er godt med volumen. Det er også meget vigtigt, at der ikke er indvendige generende syninger.
Sørg for at kontrollere dit fodtøj med jævne mellemrum, om det stadigvæk passer til dine fødder, da fødderne ændrer sig over tid.
Nogle gange er det ikke muligt at finde fodtøj der passer – da kan det være et alternativ med håndsyet fodtøj, eller semi-ortopædisk fodtøj . Dette skal du tale med din læge, håndskomager eller fodterapeut om – og du kan i nogle tilfælde blive henvist videre med henblik på at få en bevilling, så der kan ydes et tilskud til dig.
Valg af strømper
Strømper skal være rummelige over tæerne og ikke have sømme eller elastikker, der kan medføre trykskader. Har du hævede fødder skal du snakke om din læge om årsagen til hævelsen og få behandling for dette.
- Skift strømper hver dag – eller 2x dagligt, hvis du sveder meget.
- Uld til kolde fødder
- Bomuld til varme fødder.
Indlæg til fødder med gigt
I mange tilfælde vil et indlæg afhjælpe dine gener. Et indlæg har til formål at aflaste, støtte, korrigere eller til en vis grad optræne fødderne. Dette betyder at tryk bliver fordelt således at risikoen for hård hud, ligtorne og tryk på knogler minimeres, og derved også mindre smerter.
> Læs mere om vores indlæg Korrektor® her.
Mange har også meget glæde af at få en sål, der er stødabsorberende da fedtvævet under fødderne er svundet ind og man kommer til at gå direkte på knoglerne.
> Læs mere om vores stødabsorberende sål i 3 mm og 6 mm her: Protektor®.
Alt fodtøj fra New Feet har en 6 mm stødabsorberende sål inde i fodtøjet – læs mere om New Feet fodtøj her
I andre tilfælde er det nødvendigt at få lavet et individuelt indlæg der er lavet efter dit fodaftryk.
> Læs mere om tilskud til indlæg her.
Men du kan have fået verdens bedste indlæg – men det bliver aldrig bedre end fodtøjet det bliver lagt i. Vælg fodtøj med god plads – udtagelig sål- høj stabil hælkappe, snøre eller velcrolukning. Dette fordi det er vigtigt at fodtøjet sidder godt fast ,så foden holdes på plads på indlægget.
Få råd og vejledning af fodterapeut/ behandler -til at finde fodtøj, der er hensigtsmæssigt så dit indlæg fungerer optimalt.